Hvis det her er første gang, du falder over begrebet "intersektionel femisme", så bare rolig, we got you!
Den absolut bedste definition, jeg kunne opdrive, var fra Nadeen Aiches indlæg kaldet "Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?".
Definitionen er en dansk oversættelse fra dictionary.com og lyder således: ”en teori om at et overlap af forskellige sociale identiteter, f.eks. race, køn, seksualitet og klasse medvirker til en specifik type af systematisk undertrykkelse og diskrimination, individet kan opleve”
Begrebet blev opfundet i 1989 af Kimberlè Crenshaw, som er en amerikansk borgerrettighedsforkæmper og førende forsker inden for kritisk raceteori. Hun er professor ved UCLA School of Law og Columbia Law School, hvor hun har specialiseret sig i race- og kønsspørgsmål. I kan læse meget mere om hendes arbejde og intersektionalitetens ophav her.
Som individer tilhører vi mennesker typisk en lang række forskellige sociale og biologiske grupper, som skaber såkaldte intersektioner. Intersektioner er dér, hvor forskellige tilhørsgrupper mødes ligesom i et kryds på en vej. Jeg er altså ikke kun kvinde, jeg er en tyk kvinde, jeg er også neurodivers, og jeg kommer fra en lav social klasse.
Det er de primære intersektioner, jeg lever med i mit liv, som har skabt specifikke udfordringer og forårsaget forskelligartet diskrimination. På samme tid har jeg en lang række privilegier, da jeg stadig tilhører majoriteten i forhold til min hudfarve, mit køn, min kropskapabilitet og min seksualitet osv.
Disse privilegier kommer som oftest med blinde vinkler. Vi har en tendens til kun at lægge mærke til de udfordringer, vi selv møder. Man lægger især oftest ikke mærke til de udfordringer, man ikke møder.
Jo flere andetgjorte grupper, man tilhører, des mere diskrimination og strukturel begrænsning vil man typisk opleve. Man kan ikke fravælge nogle af de grupper, man tilhører, og det vil der desuden heller aldrig komme noget godt ud af. Man kan ikke bede nogen om at give afkald på nogle af disse tilhørsforhold, da det vil betyde, at vedkommende skal give afkald på dele af deres livsoplevelse.
Betragter man sig selv som intersektionel feminist, og går man reelt op i ligestilling, betyder det dermed, at man tror på og kæmper for at være med til at sikre lige rettigheder og muligheder for alle, også de minoritets grupper, som man ikke selv tilhører.
Man kan derfor ikke gå op i kvinders ret til at bære lige præcis den kjole, de ønsker i byen uden at blive antastet - uden også at kæmpe for muslimske kvinders ret til at bære tørklæde. Eller for at transpersoner kan bevæge sig sikkert uden frygt for vold i det offentlige rum. Eller for at tykke mennesker som mig får lige jobmuligheder og behandling i sundhedssystemet. Osv. osv. Det handler i bund og grund om at være med til at skabe ligestilling - ikke kun mellem kønnene - men også lige muligheder for alle grupper af samfundet, der er påvirkede af systematisk og strukturel diskrimination.
Svaret på spørgsmålet om, hvorfor vores feminisme bør være eller blive intersektionel, er: fordi de undertrykte sagtens selv kan undertrykke. Vi kan altså både opleve undertrykkelse og selv deltage i den. For at bruge en gammel floskel: "Ingen er lige, før alle er lige". Jo flere privilegier vi hver især har, des mere ansvar har vi dermed for at være med til at gøre op med den ulighed.
I Danmark bliver den intersektionelle feminisme b.la. båret frem på skuldrene af Halime Oguz, Natasha Al-Hariri, Geeti Amiri, Khaterah Parwani og Mica Oh. Sidstnævnte underviser i anti-racisme og sort litteratur mm.
Du kan læse meget mere om begrebets (sorte) ophavskvinde Kimberlè Crenshaw her.
Du kan søge mere viden her:
De nævnte i indlægget:
Kommentarer (0)
Tilbage til Seneste nyt