Fri fragt ved køb over 499 kr. Fragtpris fra 29kr. 14 dages returret. Levering 2-3 hverdage

Shopping Cart

Your cart is empty

Fortsæt med at handle

Tjek dine egne bryster

by Helene Lindberg Olsen @strkmrker_og_appelsinhud |

Disclaimer: Du bør altid være opmærksom din krop og opsøge læge hvis du oplever forandringer

Selvom der ifølge Kræftens bekæmpelse, ikke er videnskabeligt bevis for at systematisk regelmæssig selvundersøgelse af brystet, forbedrer overlevelsesmuligheden af brystkræft er det alligevel fornuftigt at følge med i hvordan ens krop eventuelt forandrer sig og dermed også hvordan ens bryster føles og ser ud.

I Danmark rammes ca. 5000 personer årligt af brystkræft og hvis brystkræften opdages tidligt, er der gode muligheder for at blive rask.

Mammografi screening er den mest effektive måde at opdage brystkræft på, selv i de tidligste faser, her kan man se forandringer, der er SÅ små at man endnu ikke kan mærke dem ved andre undersøgelser af brysterne, her i blandt selvundersøgelse. Mammografi kan også vise knuder siddende i midten af brystvævet som især kan være svære at mærke hvis man har meget store bryster. Men i Danmark er det udelukkende kvinder mellem 50-69 år der er en del af det nationale screeningsprogram og dermed bliver indkaldt til en screening for brystkræft hvert andet år. Og som alle organisationer inkl. Kræftens bekæmpelse naturligvis anbefaler man deltager i. Er man derimod IKKE fyldt 50 år endnu er det dermed en god idé selv at holde lidt øje med vores bryster og hvordan de eventuelt forandre sig.

Vi vil derfor gerne dele 5 gode råd til hvordan du bedst og nemmest undersøger dine bryster.

 

  1. Gør det til en vane at udforske hvordan din krop egentlig føles

Mange af os glemmer at mærke os selv og vores kroppe når vi bliver fanget af dagligdagens stress, praktiske opgaver og den evige liste over alle de ting vi skal og vil nå. Puha man spænder næsten helt op i kroppen af bare at tænke på det. Så glemmer man altså virkelig nemt at komme fra hovedet og ned i kroppen. Tag fx en stund hvor du trækker vejret dybt, slapper af i kæben, resten af ansigtet og lader skuldrene falde og mærk hvordan det føles, var du anspændt? Hjalp den dybe vejrtrækning dig til at mærke kroppen? Eller når du sæber kroppen ind i badet prøv at mærke hvordan det føles når du tjekker ind på kroppens behov, har jeg ondt nogen steder? Føles kroppen afslappet og rolig? Hvordan føles min hud egentlig? Øv dig i at give dig selv og din krop stunder hvor i tjekker ind og mærker efter, måske din krop har noget at sige som du har fået overhørt?

 

  1. Gør det på den samme dag i din cyklus en gang om måneden

Selvom at en hurtig selvundersøgelse af brysterne er oplagt efter du har haft brysttape på og alligevel bruger lidt olie for at opløse tapen anbefales det dog at man undersøger sine bryster på nogenlunde samme tid i ens eventuelle cyklus hver måned, helst lige efter menstruationen er overstået. Bryster kan føles forskelligt i løbet af ens eventuelle cyklus. Selv hvis du anvender p-piller, p-stav eller minipiller kan ens bryster mærkes forskelligt alt efter om man venter sin menstruation, har ægløsning eller lign. Undersøg derfor gerne dine bryster uden for perioder der kan påvirke hvordan de føles. Har du ikke nogen cyklus at forholde dig til kan du gøre det på månedens sidste eller første dag for at gøre det til en vane. Cyklus eller ingen cyklus så giver det dig et sammenligningsgrundlag og du kan dermed bedre vurdere om de føles på samme måde som da du sidst tjekkede dem og samtidig kan du bedre beskrive overfor egen læge hvilke forandringer du oplever hvis du skulle observere nogle.

 

  1. Sådan gør du: Trin 1 ud af 2:

Først får du fornøjelsen af at studere brysternes udseende: Stil dig foran et spejl med hænderne på hofterne. Kig godt på brysterne, læg mærke til hvordan huden ser ud, altså om der er forandringer i huden så som rødme, hævelse eller sammentrækninger. Se på hvordan brystvorten ser ud, er der indtrækninger, sekretion eller skældannelse?

Herefter løfter du armene op over hovedet og tjekker så igen om der skulle være forandringer i brysternes udseende eller form.

 

Trin 2 ud af 2:

Der er tre forskellige metoder, der alle sammen er lige effektive; find en undersøgelses metode der passer til dig, prøv gerne flere af dem af og find ud af hvilken metode du bedst kan lide. Gældende for alle tre metoder er at brystet skal føles som en glat og ekstra fast hovedpude når du trykker på det.

Metode 1 - Linjemetoden: Her bruger man sine fingerspidser på de tre midterste fingre og bevæger dem langs en lodret linje. Start i armhulen og bevæg dine fingre ned til under brystet. Flyt herefter fingrene lidt længere ind og bevæg dem langsomt opad, gentag hele den bevægelse op og ned indtil at hele brystet og armhulen er undersøgt.

Metode 2 – Cirkelmetoden: Her bevæger du de tre midterste fingre i cirkler. Start med ydersiden af brystet og arbejd dig langsomt og omhyggeligt ind mod brystvorten i en cirkelbevægelse. Husk også at tjekke armhulen og den øvre del af brystvæggen.

Metode 3 – Strålemetoden:  Med denne metoder mærker man brystet efter i stråler som på en sol eller som egerne i et hjul. Det er igen de tre midterste fingre der anvendes. Begynd på ydersiden af brystet og bevæg dig ind mod brystvorten. Nu skal du så tilbage til ydersiden og tjekke næste stråle ind mod brystvorten og sådan forsætter du hele vejen rundt til hele brystet er undersøgt. Igen glem nu ikke at tjekke armhulen og den øvre del af brystet.

Sundhed.dk her linket til en video der forklarer og viser de omtalte metoder som kan ses her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/brystsygdomme/illustrationer/animationer/undersoeg-brysterne-selv/

 

  1. Uanset hvad for en metode du vælger så husk at prøve at udføre den i varierende stillinger, altså fx både liggende, siddende og stående og læg mærke til hvilke eventuelle ændringer der er fra måned til måned.

 

  1. Gå til lægen hvis:

Selvom brystkræft er meget sjældent hos personer under 30 år og at langt de fleste forandringer i et yngre bryst er godartede, skal du dog alligevel aldrig tøve med at opsøge din læge hvis du finder forandringer.

  • Du mærker en knude eller en fortykkelse af brystvævet eller i armhulen.
  • Hvis der kommer blod eller klar væske fra brystvorten.
  • Du bemærker ændringer i brysternes f.eks. indtrækning eller indsynkning af hud eller af selve brystvorten.
  • Du får sår eller eksamen på brystvorterne.
  • Du oplever betændelseslignede rødme, varme og hævelse.

 

Der vil heldigvis ofte være tale om fuldstændig godartede ændringer men lad for en sikkerheds skyld den vurdering være op til din læge.

Disse råd er formuleret ud fra et sammendrag af anbefalinger udelukkende fra understøttede kilder så som Kræftens Bekæmpelse og sundhed.dk

 

Kilder:

https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/symptomer-brystkraeft/?gclid=Cj0KCQiA09eQBhCxARIsAAYRiym0SNBd2kodSNeZlwv_jzD0Epyp1Wl7Vyv1JeXFLDwdbyv4X5Yb6kkaAuvEEALw_wcB

https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/undersogelser-brystkraeft/brystet/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/brystsygdomme/illustrationer/animationer/undersoeg-brysterne-selv/

https://heartbeats.dk/ditte-giese-9-ting-jeg-gerne-ville-have-vidst-inden-jeg-fik-livstruende-brystkraeft/

 

 



 

Comments (0)

Leave a comment